Colombages i Normandiet

Jeg tilbragte i forsommeren to måneder med Champion-Montier, et lille familieejet tømrer- og snedkerfirma i Normandiet. Ét af de firmaer i det franske restaureringsfelt, hvis tømrerafdeling alene laver traditionelle konstruktioner, primært i eg og undertiden elm.

Tagdækningen varetages af tagfolk, couvreurs, isolering og indvendig beklædning af gipsfolk, plaquistes.

Champion-Montier bygger typisk på mindre bindingsværkshuse, og metoden er lod-tilridsning fra fuldskalaopsnøring, epure, på værkstedets bræddegulv, hvor de svære stokke positioneres med kran. Samlingerne skæres med kædesav og –stemmer, rammerne prøvesamles, der bores for træk og opmærkes med farvekoder. Som det fremgår her, indgår ofte urgammelt genbrugstømmer (ofte genbrugt flere gange over mange hundrede år) aldeles irregulært.

Til tagværk i regelmæssige dimensioner laver man en skalaopsnøring, gerne efter sauterelle-metoden, en blanding af matematisk opsnøring og ret avanceret projektionstegning som frembringer de sande længder og vinkler.

Den traditionelle bindingsværksform maison á colombages, som er udbredt i Nordfrankrig, er kendetegnet ved små tætstående stolper (ca. 75x125), nedtappede i et svært stykke ”bundrem”, sole, der fungerer noget anderledes end i Danmark, idet den ligger mellem stolperne ca. en meter over jorden, og har en bred omvendt skrå forsats som bærer stolperne (se illustration).

I alle lodrette emner slås et spor, crane,til fastholdelse af ler-tavlene, ca. 15 mm. fra forkant.

Det giver sig selv, at de talrige colombagesgør afbindingen ret omfattende, hvorfor man tildanner dem med tenon batard og sparer brystet på bagsiden (se illustration).

En torsdag i juni blev jeg budt til en slags rejsegilde i Le Havre-området, hvor en lille håndfuld tømrere havde rekonstrueret en temmelig imponerende tårnkonstruktion til et privat slot.

Min rejse er støttet af A.P Møller-fonden og Stillinges fond.